Dansk producerede gasalarmsystemer til effektiv detektering af gasser, dampe og giftige luftarter
+45 4567 0600
info@geopal.dk

Vil du være en del af vores serviceteam på Sjælland?

Dato: 8. maj 2023
Er du servicetekniker med el-teknisk baggrund eller (industri)elektriker, der har lyst til nye udfordringer, er selvkørende og med evnen til at have stor frihed under ansvar, så har vi måske stillingen til dig. Jobbet foregår på Sjælland, og vores hovedkontor er beliggende i Vedbæk (vi flytter til Farum efter sommerferien).

Jobbet
Da vi er i vækst, søger vi en selvstændig servicetekniker med høj faglig stolthed og stor ansvarsfølelse, der har lyst til at passe godt på vores kunder primært på Sjælland. Du bliver en del af et succesfuldt team, der består af 10 serviceteknikere samt en servicechef. Teamet, du bliver en del af, varetager selvstændigt alle funktioner fra booking af serviceaftaler til endelig fakturering, så du skal trives med at følge dine opgaver helt til døren.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har en el-teknisk baggrund, og det er en fordel, hvis du har erfaring med indkøring, idriftsættelse og fejlfinding af anlæg. Du er ansvarsbevidst, serviceminded med flair for kundepleje, besidder gode samarbejdsevner og motiveres af at arbejde i et dygtigt velfungerende team med en uformel og humoristisk omgangstone.

Du er grundig, ordentlig og motiveres af at udføre kvalitetsarbejde. Hos Geopal er sikkerhed og kvalitet vores førsteprioritet, da vores gasalarmer er med til at sikre menneskeliv.

Du har IT-erfaring på brugerniveau, gode dansk- og engelskkundskaber samt B kørekort og ren straffeattest.

Dine primære opgaver vil være:
Planlægge og aftale servicebesøg
Test og reparation
Udarbejdelse af service og testrapport
Indkøring og opstart af anlæg
Du har stor frihed til selv at planlægge din arbejdstid, der dog kan udfordres af akutte opgaver. Du får en firmaservicebil, så du kører ud hjemmefra og har primært Sjælland som område, men ture til Jylland/Fyn samt enkelte udenlandsrejser må forventes.

Du får en grundig oplæring fra vores nuværende serviceteam.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling i en mindre vækstvirksomhed med flad organisation og korte kommunikationsveje. Vi fokuserer meget på mennesker, både dem vi arbejder for og dem vi arbejder med. Vi samarbejder på alle niveauer, har tillid til hinanden og ser muligheder frem for begrænsninger. Medarbejdernes forskellige kompetencer og erfaring bevirker, at vi er en professionel og pålidelig sparringspartner for vores kunder.

Vi tilbyder ligeledes pension- og sundhedsordning.

Sådan søger du jobbet
Er du interesseret? Så send din ansøgning og CV snarest muligt på personale@geopal.dk, da vi løbende indkalder til samtale.

Har du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Helle Ryssel Clemmensen på tlf. 2913 0624.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Skal vi også levere professionelle gasalarmsystemer og service til din virksomhed?

Du er velkommen til at ringe på telefon 45 67 06 00 eller at skrive via kontaktsiden.

Vi ser frem til at høre fra dig.
Del på Facebook  Del på LinkedIn  Print nyhed
Forrige
7. maj 2024
Stærkt samarbejde med NH3 Solutions
Sammen skaber vi sikre arbejdspladser!
Læs indlæg
1. maj 2024
Servicetekniker Leif stiger til vejrs..
.. og jagter ammoniak
Læs indlæg
14. april 2024
Vil du være med til at producere gasalarmer til hele verden?
Vi søger ny kollega til vores produktionsteam
Læs indlæg
Geopal System A/S | Skelstedet 10B | DK-2950 Vedbæk • +45 4567 0600 | info@geopal.dk