+45 45 67 06 00
Skelstedet 10B | 2950 Vedbæk | info@geopal.dk

Servicetekniker - Sjælland

Dato: 1. december 2020

Er du vores nye kollega?


Er du servicetekniker, (industri-)elektriker eller lign., er selvkørende og med evnen til at have stor frihed under ansvar, så har vi måske stillingen til dig?

Jobbet
Da vi er i vækst, søger vi en selvstændig servicetekniker med høj faglig stolthed og stor ansvarsfølelse, der har lyst til at passe godt på vores kunder primært på Sjælland.

Du bliver en del af et succesfuldt team, der består af 8 serviceteknikere samt en servicechef. Teamet, du bliver en del af, varetager selvstændigt alle funktioner fra booking af serviceaftaler til endelig fakturering, så du skal trives med at følge dine opgaver helt til døren.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har en el-teknisk baggrund, og det er en fordel, hvis du har erfaring med indkøring, idriftsættelse og fejlfinding af anlæg. Du er ansvarsbevidst, serviceminded med flair for kundepleje, besidder gode samarbejdsevner og motiveres af at arbejde i et dygtigt velfungerende team med en uformel og humoristisk omgangstone. Du har IT-erfaring på brugerniveau, gode dansk- og engelskkundskaber samt B kørekort og ren straffeattest.

Dine primære opgaver vil være:
• Planlægge og aftale servicebesøg
• Test og reparation
• Udarbejdelse af service og testrapport
• Indkøring og opstart af anlæg

Du har stor frihed til selv at planlægge din arbejdstid, der dog kan udfordres af akutte opgaver. Du får en firmaservicebil, så du kører ud hjemmefra og har primært Sjælland som område, men ture til Jylland/Fyn samt enkelte udenlandsrejser må påregnes.

Du får en grundig oplæring fra vores nuværende serviceteam.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling i en mindre vækstvirksomhed med flad organisation og korte kommunikationsveje. Vores helt store konkurrencefordel ligger i vores fleksibilitet og omstillingsparathed, og det faktum at vi har produktion i Danmark. Vi er i stand til at tage hurtige beslutninger, og vores kunder ser os som den mindre, men agile spiller i markedet.

Vi fokuserer meget på mennesker, både dem vi arbejder for og dem vi arbejder med. Vi samarbejder på alle niveauer, har tillid til hinanden og ser muligheder frem for begrænsninger. Medarbejdernes forskellige kompetencer og erfaring bevirker, at vi er en professionel og pålidelig sparringspartner for alle vores kunder.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din skriftlige ansøgning på personale@geopal.dk senest 31. december 2020. Har du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Helle Ryssel Clemmensen på 2913 0624. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om virksomheden:
GEOPAL® udvikler og producerer alarmsystemer til detektering af gasser/dampe, kulilte, oxygen, kuldioxid mv. til brug i industrien. Endvidere udfører vi service og reparationer på egne produkter. GEOPAL® produkter er kendt for sit høje kvalitetsniveau, hvoraf flere er godkendt af Dansk Brandteknisk Institut. Vi er ISO 9001:2015, ATEX og IECEx certificerede. GEOPAL® lægger stor vægt på kvalitet - at være troværdige og yde vores kunder en professionel rådgivning og service. GEOPAL® har ca. 20 ansatte og er beliggende i Vedbæk nord for København.

Skal vi også levere professionelle gasalarmsystemer og service til din virksomhed?

Du er velkommen til at ringe på telefon 45 67 06 00 eller at skrive via kontaktsiden.

Vi ser frem til at høre fra dig.
Del på Facebook  Del på LinkedIn  Print nyhed
Forrige
4. marts 2021
Geopal åbner afdeling i Vejle
Ny Geopal serviceafdeling i Trekantområdet
Læs indlæg
8. februar 2021
Vil du være en del af vores produktionsteam?
Vi vækster og søger en el-tekniker til vores produktion
Læs indlæg
13. januar 2021
Velkommen tilbage Dennis Bjerg Kragelund
Geopal serviceteam udvider igen
Læs indlæg
Geopal System A/S | Skelstedet 10B | DK-2950 Vedbæk | Tlf: +45 45 67 06 00| E-mail: info@geopal.dk