Dansk producerede gasalarmsystemer til effektiv detektering af gasser, dampe og giftige luftarter
+45 4567 0600
info@geopal.dk

Elek­tro­in­ge­ni­ør søges til teknisk afdeling

Dato: 3. oktober 2022
Synes du det er spændende at være med i analyse, design, test, dokumentation, frigivelse, vedligeholdelse, og optimering af produkter der sikrer liv og materiel? Er du personen der godt kan komme effektivt i mål både selvstændigt, men også i samarbejde med andre?

Drømmer du om et job der udvikler dine tekniske og personlige færdigheder? Så har vi måske den helt rigtige stilling til dig.

Jobbet
Vi er en virksomhed i rivende udvikling med en voksende produktportefølje. Vores Teknisk Afdeling mangler en ingeniør som både skal varetage et bredt teknisk ansvar, og være et bindeled mellem afdelinger.

Dine hovedopgaver:
  • Optimering og opdatering af dokumentation, hardware, og software
  • Optimering af processer (produktion, test, dokumentation, arkivering, og sporbarhed)
  • Yde intern og ekstern teknisk support
  • Intern kommunikation og projektsamarbejde hen over afdelinger
  • Ekstern kommunikation og projektsamarbejde med underleverandører og certificeringsorganer

Udover ovenstående kan der opstå ad hoc-opgaver, derfor kræver jobbet at man er onsite.

Kvalifikationer
Du er ansvarsbevidst, loyal, målrettet, motiveret, og er altid klar til at lære noget nyt, selvom det betyder at du bliver skubbet ud af din komfortzone. Du er serviceminded og kan beholde et overblik under presset situationer. Du har gåpåmod og er god til at analysere et givet problem og kan komme med løsningsforslag under stramme tidsrammer, selvstændigt eller/og i samarbejde med andre. Du kan planlægge og eksekvere dine projekter med den mest effektive tilgang. Du går op i at projekter bliver dokumenteret og afsluttet korrekt. Du må meget gerne være nyuddannet, men det er vigtigt at du har joberfaring, gerne ingeniør-relateret, dog ikke et krav.

Vi ser gerne at du kan:
  • arbejde i Office og Dynamics 365
  • bruge Layout (OrCAD, Eagle)
  • kan programmere (C)
  • bruge Labview
  • kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

Du kan godt lide at have indblik i de nyeste trends indenfor elektronikverdenen, og har lyst til at deltage i nationale og internationale udstillinger.

Udover ovenstående, kigger vi efter en smilende og imødekommende person, der forstår vigtigheden i sammenhold mellem kollegaerne.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling i et kompetent og trygt arbejdsmiljø. Vi er en virksomhed i vækst, hvor du bliver en del af et rummeligt miljø i en flad organisation med korte kommunikationsveje. Vi har fokus på faglig og personlig udvikling af vores medarbejdere. Vi fokuserer meget på mennesker, både dem vi arbejder for, og dem vi arbejder med.

Vi samarbejder på alle niveauer, har tillid til hinanden og ser muligheder frem for begrænsninger. Vores medarbejderes forskellige kompetencer og erfaringer bevirker, at vi kan rådgive og være en professionel og pålidelig sparringspartner samt yde bedst mulig service for vores kunder og samarbejdspartnere nationalt og internationalt.

Vi tilbyder ligeledes pensions- og sundhedsordning.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din skriftlige ansøgning som du oplader HER senest den 5. november 2022, men send den meget gerne før, da vi godt kan finde på at kalde til samtaler løbende.

Har du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til rekrutteringsansvarlig Anne Brink Frederiksen på tlf. 3131 7244.

Skal vi også levere professionelle gasalarmsystemer og service til din virksomhed?

Du er velkommen til at ringe på telefon 45 67 06 00 eller at skrive via kontaktsiden.

Vi ser frem til at høre fra dig.
Del på Facebook  Del på LinkedIn  Print nyhed
Forrige
30. november 2022
GP-NOVA redder dagen
.. endnu en gang!
Læs indlæg
23. november 2022
Vi passer på dem, som passer på fremtiden
2-dages serviceopgave
Læs indlæg
18. november 2022
EX Forum 2022
Et eksplosivt arrangement!
Læs indlæg
Geopal System A/S | Skelstedet 10B | DK-2950 Vedbæk • Geopal System A/S | Skomagervej 4A | DK-7100 Vejle • +45 4567 0600 | info@geopal.dk